FAQ

Skal man holde pause fra at få ordnet negle?

Nej neglene behøver ikke at holde pause, det skal kun være fordi man selv ønsker at holde pause. Der er en myte om at man skal give neglene tid til at trække vejret, neglene er lavet af keratin som er dødt og derfor ikke behøver at få luft. Hvis man får svamp på neglene, er man nødt til at holde en pause mens man bliver behandlet.

Hvor gammel skal være når man kommer hos os?

Du kan få lavet negle og øjenvippe extensions når du er fyldt 13 år. Vil du have lavet permanent makeup skal du være over 18 år. Hvis man er under 15 år gammel skal man have en voksen med ind. Der er ikke alders begrænsninger på vores andre behandlinger.

Hvor lang tid holder neglene?

Holdbarheden af neglene varierer alt efter hvilken type negle man har fået lavet. Hvis man får lavet negle med helt almindelig neglelak holder de ikke så længe som med gel. Holdbarheden afhænger også af hvor meget man bruger hænderne og til hvad. Et forslag til hvis man skriver på computer eller mobil, undgå at bruge fingerspidserne.

  • Gel-lak på hænder: 3-4 uger
  • Kunstige negle: 3-4 uger

Efter 3-4 uger kan man komme ind igen og få lavet en opfyldning på kunstige negle, eller få lavet ny gel-lak. 

Hvordan kan man lave noget som helst med så lange negle?

Neglene bliver naturligvis lavet efter kundens ønske, men hvis du ønsker at få lavet lange negle og ikke ved hvordan man dog skulle kunne lavet noget med lange negle, så vil vi gerne anbefale at man starter med at få lavet korte negle så man kan vende sig lidt til det. Når du så kommer ind for at få lavet en opfyldning, kan vi lade længden blive. På den måde vil du overtid vende dig til fornemmelsen af at have lange negle og hvordan man skal agere med dem.

Laver i negle til neglebidere?

Ja, det gør vi gerne, så book endelig en tid  hos os. Du kan booke enten via telefonen eller online.

Kan man godt få lavet negle selvom man er gravid?

Det er ikke farligt at få lavet negle mens man er gravid, det er også blevet testet og dokumenteret. Det er dog en god ide at når du får dine negle ordnet, at du får dem lavet et sted som har god udluftning. Vi anbefaler også at man får lavet gelenegle da de ikke har så kraftige dampe som almindelig neglelak.

Kan man tage i solarie med kunstige negle?

Kunstige negle kan godt skifte farve hvis de bliver udsat for kraftigt UV-lys, det kan godt være i solariet men det kan også ske hvis man tager et smut syd på. Når kunstige negle bliver udsat for kraftigt UV-lys kan de falme eller blive brunlige og det er altså derfor en god ide at afdække neglene, og dette kan gøres med et lag vaseline.

Hvordan er almindelig neglelak og gel neglelak forskelligt?

Geleneglelak er blevet mere og mere populært henover de sidste 4-5 år da det giver et godt alternativ til almindelig neglelak. Helt almindelig neglelak vil typisk tage 20-30 min om at hærde. Der er gel-lak lidt anderledes da det hærdes af en UV-LED lampe som kan klare processen på et par minutter. Det betyder at man med UV lampen kan hærde lakken med det samme. Gel-lak skal ofte lægges på af en professionel som er uddannet i denne specifikke type lak som også bringer prisen lidt op. Til gengæld har gel-lak en lang række fordele:

  • Flot glat finish
  • Gel-lak skaller ikke
  • Gel-lak holder meget længe
Hvorfor bobler eller skaller mine gel-lak negle?

Hvis det opleves at din gel-lak bobler eller slipper i kanterne er det sandsynligvis på grund af at der er blevet lagt for tykt et lag på. Hvis du selv ligger gel-lak på skal du sørge for at det første lag du lægger på er så tyndt som du kan ligge det. Det skal næsten være gennemsigtigt. Hvis du oplever at lakken ikke bobler men skaller af, kan dette skyldes man ikke har filet neglen før lakken blev påført. Det er også en rigtig god ide at ligge et forsejlene lag på kanten af neglen. Du får derved forseglet kanten af lakken så den ikke skaller af så let. Alle negle er forskellige og der kan derfor nogle gange være brug for ekstra omtanke.

Hvordan får jeg mine eyelash extensions til at holde så længe som muligt?

Du skal undgå at få våde øjne i de første 48 timer. Især i de første 48 timer men også efterfølgende skal du undgå at tage i dampbad, sauna eller andre steder hvor man bliver udsat for varm damp. Mascara på øjenvipperne slider på dem så det bør også undgås. Det er dog en god ide at børste vipperne med en maskara børste, dagligt, for at rengøre dem og separere hårene.